Bogen ”En verden af fiskeoplevelser” tager læseren kloden rundt sammen med de to ”fisketosser” David og Flemming, der på en underholdende og uhøjtidelig måde beretter om deres fiskeoplevelser.
Bogen er på 380 sider, illustreret med 275 flotte fotos og med forord af Uffe Ellemann-Jensen. I bogens 18 kapitler kommer læseren rundt om fluefiskeri efter laks, ørred og steelhead, big game fiskeri efter sejlfisk, tropisk popperfiskeri, fluefiskeri efter bonefish og traditionelt hav- og kystfiskeri. Undervejs besøger vi Mexico, Florida, Venezuela, Indien, Australien, Alaska, Island, Sverige, Norge, Irland, Jersey og naturligvis Danmark.
Bogen handler ikke kun om fisk og fangster, men også om kammeratskab, unikke naturoplevelser og mødet med andre mennesker.
Uffe Ellemann-Jensen skriver i sit forord:
Denne bog fortjener en plads i reolen – for den er skrevet af lystfiskere, som er alvorligt angrebet af lystfisker-bacillen......
Man er i godt selskab med lystfiskere, der som David og Flemming har set mange slags fisk i øjnene. For det er nu engang en helt særlig charme ved lystfiskere og fiskeri, at man får mulighed for at fortælle hinanden så mange ting, som ikke kan bevises, begrundes eller gendrives.
Glæden ved at fiske er større end glæden ved fangsten – vil jeg vove at påstå. Og det bekræftes af denne dejlige bog, hvor det hele går op i en højere enhed – naturen, spændingen, kampen, og sejren eller nederlaget. At fiske er at leve. Bogen kan købes her.
Hvis du gerne vil have et signeret eksemplar er du velkommen til at sende en e-mail til mig
her. Jeg sælger et signeret eksemplar af bogen for 150 kr. + porto og kuvert